Breve om mulighed for tilslutning til fjernvarme

16. december 2022

Middelfart Kommune sender i øjeblikket breve ud om tilslutning til fjernvarme.

Det gør de, fordi det nationalt er besluttet, at gøre varmeforsyningen i Danmark uafhængig af russisk gas og samtidig øge farten på den grønne omstilling. Derfor skal alle husejere med gas- eller oliefyr inden nytår have besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme.

Hvis der står i det brev, du har modtaget, at din ejendom ligger i et område, hvor du kan få fjernvarme, kan du kontakte os med det samme, så du kan blive tilsluttet.

Hvis der står i brevet, at din ejendom ligger i et område, hvor der ikke er planer om fjernvarme, bør du undersøge, om der er en lokal arbejdsgruppe i dit område og kontakte dem.

Og sidst men ikke mindst; Hvis der står i brevet, at din ejendom ligger i et område, hvor det er besluttet, at der kommer fjernvarme, er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål - så skal vi nok hjælpe så godt, vi kan.

Vi kan kontaktes på: 6441 0342