Ændring af årsafregningsprincip for forbrugerne

22. november 2012

Ændring af årsafregningsprincip for forbrugerne

Middelfart Fjernvarmes bestyrelse har på bestyrelsesmøde den 22/11-2012 valgt at ændre princip vedrørende årsafregning af forbrugerne. Det betyder at princippet med ”afregningspris” afskaffes, og at forbrugerne fremover kun afregnes med acontoprisen. En eventuel over-/underdækning i afregningsåret, overføres til indregning i det kommende års takster.

Ændringen laves for at opfylde Energitilsynets “Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af over-/underdækning, af Juni 2009” der som hovedregel siger:

“Hvis det ved slutningen af varmeåret konstateres, at varmeforsyningen har en over/underdækning, skal denne efter Energitilsynets praksis tilbageføres til forbrugerne ved indregning i priserne (taksterne) i det efterfølgende regnskabsår.Varmeforsyningsloven bygger her på en fremadrettet regulering, der sikrer balance mellem tilbageførelser af over- og underdækninger”.

For forbrugerne betyder det at opkrævningen bliver lettere gennemskuelig, da de kun skal forholde sig til aconto-priser fremover.