Tilbudskoncept til Strib, Røjle og Vejlby er nu klar !

21. januar 2021

Få fjernvarme for en investering på 0 kr.

Bestyrelsen for Middelfart Fjernvarme har på sit bestyrelsesmøde den 20. januar 2021 besluttet at tilbyde fjernvarme for en investering på 0 kr. i Strib, Røjle og Vejlby.

Den komplette løsning som normal koster ca. 70.000 kr. kommer nu til at består af et Grøn omstillingsbidrag og mulighed for tilvalg af en varmemesterordning. Dette giver mulighed for at konvertere til fjernvarme og samtidigt reducere varmeregningen i ovenstående områder.

Hvad er Grøn omstillingsbidrag ?
Normalt koster en fjernvarmetilslutning alt inklusiv ca. 40.000 kr. Med Grøn omstillingsbidrag tilbyder vi, at tilslutte dig for kr. 0 og i stedet betaler du et lille bidrag over din varmeregning, svarende til 10 kr. pr. kvadratmeter bolig/erhvervsareal (BBR) pr. år i en periode på 20 år.

Hvad er Varmemesterordningen ?
Det koster typisk ca. 30.000 kr. at købe og montere et nyt fjernvarmeanlæg, som du selv har ansvarer for. Med varmemesterordningen tilbyder vi at levere, installere, servicere og vedligeholde dit anlæg hos dig for blot 200 kr. pr. måned. Dette beløb betales via varmeregningen. Du slipper for her og nu at skulle betale ca. 30.000 kr.
Når anlægget en dag trænger til udskiftning, kommer vi igen og udskifter anlægget HELT GRATIS.

Projektet og de gode priser forudsætter, at vi opnår tilslutning af mindst 50%, og at projektforslaget bliver godkendt af Middelfart Kommune.

 

Mere information er under udarbejdelse.

Den komplette løsning gælder private. Erhvervsvirksomheder bliver kontaktet direkte.