Samarbejde mellem Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. og Nr. Aaby Kraftvarmeværk A.m.b.a.

1. februar 2012

Samarbejde mellem Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. og Nr. Aaby Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. og Nr. Aaby Kraftvarmeværk A.m.b.a., indgår den 1. april 2012 et administrativt og driftsmæssig samarbejde.

Bestyrelserne for de to selskaber har besluttet at indgå et samarbejde omkring drift og administration. Det betyder at Middelfart Fjernvarme overtager den daglige tekniske og administrative drift af Nr. Aaby Kraftvarmeværk. Samtidig etableres der en fælles vagtordning for de to varmeværker.

Det overordnede formål med et samarbejde er effektivisering af selskabernes samlede drift samt optimal udnyttelse af de synergier der opnås ved et samarbejde.

Et tæt samarbejde imellem de to selskaber, giver mulighed for nogle økonomiske besparelser. Ved at samle administrationerne, behøver man kun et EDB system, man kan bruge samme leverandører, samme revisor m.m..

Samarbejdet vil styrke begge værker, som vil stå bedre rustede til de fremtidige udfordringer på et energimarked i forandring. Det vil give en styrket og robust organisation og dermed en bedre forsyningssikkerhed og service af forbrugerne.

Sammen vil medarbejderne fra de to værker og driftschef Jesper Skov fremover få bedre muligheder for at fastholde og sikre en stabil og konkurrencedygtig fjernvarme til de foreløbig 5.900 forbrugere i Nr. Aaby og Middelfart.

Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. og Nr. Aaby Kraftvarme vil stadig fungere som selvstændige selskaber (a.m.b.a.’ er), samt have hver sin selvstændige bestyrelse.

Bestyrelserne ser frem til et godt og udviklende samarbejde, til fordel for begge værker.

Se mere om de to fjernvarmeværker, på www.middelfartfjernvarme.dk og www.middelfartfjernvarme.dk