Miljørigtig og billig varme kan være på vej til Ø-vængerne

Projektet er p.t. under behandling og afklaring, og vi har fået udarbejdet et projektforslag vedr. konvertering fra naturgas til fjernvarme i ø-vængerne.

Bor du i området og er du interesseret i at få fjernvarme, så kan du allerede nu forhåndstilmelde dig (bemærk tilmeldingen er bindende).

Vi forventer at igangsætte den officielle tilmeldingskampagne sidst i oktober, dog betinget af myndighedsbehandlingen.

Fjernvarmeprojektet i Ø-kvarteret forudsætter selvfølgelig, at vi kan opnå en tilfredsstillende tilmeldingsprocent i området.

Vores tilbud til dig

Fjernvarme med det hele for 0,- kr. her og nu

Vi sørger for, at der kommer varme til din bolig, så du ikke behøver at tænke på det.
Har du naturgas, hjælper vi også med at søge afkoblingstilskuddet via den grønne afkoblingspulje. Opnår du ikke tilskud kan vi klare afviklingen for 4.000 kr.

Hvad er Grøn omstillingsbidrag ?

Normalt koster en fjernvarmetilslutning alt inklusiv ca. 40.000 kr. Med Grøn omstillingsbidrag tilbyder vi, at tilslutte dig for kr. 0 og i stedet betaler du et lille bidrag over din varmeregning. Bidraget kan variere fra område til område grundet varierende anlægsomkostninger og generelle prisstigninger. Beløbet kan findes i takstbladet, (der tages forbehold for prisændringer i nye konverteringsområder hvor der ikke er fjernvarme) og betales pr. kvadratmeter bolig/erhvervsareal (BBR) pr. år i en periode på 20 år.
Læs mere om Grøn omstillingsbidrag

Hvad er Varmemesterordningen ?

Med Varmemesterordningen, så slipper du for en engangsbetaling på ca. 30.000 kr.
for køb og montering af et nye fjernvarmeanlæg, og i stedet får du levering,
installering, service og vedligehold for kun kr. 200,- pr. måned, som betales via din
varmeregning.
Læs mere om Varmemesterordningen

Den komplette løsning gælder private.
Erhvervsvirksomheder bliver kontaktet direkte.

Læs mere om aftalegrundlaget

Vi hjælper dig!

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakt os på tlf. 6441 0342.

Du kan også skrive til os på mail:
post@middelfartfjernvarme.dk

Vi kommer også gerne forbi, hvis du har brug for hjælp.